Har du sagt dit job op uden at have et nyt?
Har du brug for fællesskab, sparring og nogle at dele friheden med?
Så er du ikke alene
Fællesskab for frisatte er
- 5 ugers faciliteret online-fællesskab (Zoom)
- 5 fredage kl. 9-11 fra 13. januar til 10. februar 2023.
Formålet er, at du kommer godt fra start i det nye år med kurs mod den fremtid, du drømmer om.
Forløbet vil give dig
- rum til at dele dine erfaringer, drømme og bekymringer som selvvalgt frisat
- inspiration og ideer til at skabe dit nye arbejdsliv
- fællesskab med andre, der er det samme sted i (arbejds)livet, og ved, hvor stor og potentielt livsforandrende en begivenhed det er at have sagt sit job op uden at vide, hvad fremtiden bringer.
Medvirkende i undersøgelsen 101 Arbejdslivs Breakups har fortrinsret til forløbet.
101 Arbejdslivs Breakups
I efteråret 2022 gennemførte Human by Nature i samarbejde med Regitze Siggaard en spørgeskemaundersøgelse, hvor 101 mennesker har delt deres grunde til at sige op uden at have et nyt job.
Du kan læse mere om undersøgelsen og dens resultater her.
Vi spurgte de medvirkende, hvad de havde brug for i deres aktuelle situation som selvvalgt frisatte, og fik disse svar:
- Sparring og støtte
- Egenomsorg og tid
- Et arbejde
- Genfinde motivation, fokus og troen på mig selv.
Vi kan hverken give dig egenomsorg eller et nyt arbejde, men vi vil meget gerne bidrage med sparring og støtte til at genfinde motivation og mod på fremtiden.
Derfor har vi etableret Fællesskab for frisatte, som er målrettet dig, der har haft modet til at handle på et utilfredsstillende arbejdsliv ved at sige op uden at have et nyt job.
Noella Bjoerk Hammershøj og Anne Weber Carlsen
Aktuelt har vi ikke planer om nye forløb, men kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om det eller om,
hvordan vi faciliterer online-fællesskaber.