Regenerativt ældreskab

Udforskning af et grænseland

Jeg synes, man har pligt til at være kritisk for at forandre verden til det bedre, når man er ung. Men når man bliver gammel, har man efter min mening kun én opgave: at elske alt på jorden; Også selvom krybet viser sig, hver gang man vender en sten. 

Suzanne Brøgger

Invitation

Naturen er cyklisk. Alle årstider og livsaldre har deres særlige funktion, som er afgørende for, at helheden fungerer.


I andre tider og andre kulturer havde de ældste vigtige roller som dem, der bar traditionen, historien, den dybe viden og gav den videre til de nye generationer gennem sange, myter og historiefortælling.


I vores kultur har de ældre generationer mistet deres funktion. Deres sange bliver ikke sunget og deres historier bliver ikke fortalt. 


Alderdom, forfald og død er en naturlig del af livet, men har ingen plads i den verden, vi har skabt. 


Hvad betyder det for helheden, at den forbindelse er brudt? Hvilken forskel kunne de ældre generationer gøre, hvis de tog deres plads i livet tilbage?

 

Det vil vi gerne undersøge. Derfor inviterer vi alle nysgerrige, søgende og interesserede med på en ekspedition i ældreskabet, græselandet mellem voksenliv og alderdom.


Vi kalder det ‘regenerativt ældreskab’, fordi regeneration er overleveringen af betingelserne for liv.

Samtalecirkler

I efteråret 2023 inviterede vi til tre samtalecirkler, hvor vi præsenterede og drøftede vores tanker og ideer om ældreskabet med andre, som deler interessen for grænselandet mellem voksenliv og alderdom og de muligheder og udfordringer, det byder på. 

  

Flere end 30 deltog i en eller flere samtalecirkler. 

Nogle af professionelle årsager, men langt de fleste af personlige: 

 

Livsfasen mellem 50 og 75 år byder på en gradvis frisættelse fra voksenlivets forpligtelser. Det sker ofte ubemærket for den ydre verden, men kan for den enkelte opleves som en indre revolution, en eksistentiel krise, hvor man kan føle sig forvirret, måske fortabt for verden og sig selv.

 

Samtalecirklerne bekræftede os i, at der er behov for rammer, hvor man kan tale med andre om livet i grænselandet, og hvordan man finder identitet, mening og grobund for personlig vækst i den nye livsfase. Det gælder  både i og uden for arbejdslivet, og det kræver fokus og fordybelse, hvis det skal blive en kilde til indsigt og udvikling frem for frustration og måske desillusion.

 

Vi er nu i gang med at bearbejde og omsætte indsigter og inspiration fra samtalecirklerne til kursustilbud til virksomheder og enkeltpersoner. De vil blive delt her på siden og i vores nyhedsbrev, men du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere.


Nedenfor kan du læse nogle af de overvejelser, vi har gjort os, og gå på opdagelse i noget af det, der inspirerer os.

Bevægelser

En bølge breder sig i verden:

Mennesker i anden halvdel af livet finder sammen i fællesskaber, som har til formål at ændre verden til det bedre.

 

Et eksempel er Third Act-bevægelsen i USA, som organiserer mennesker over 60 år, der stiller deres viden og erfaringer til rådighed “to build a better tomorrow”

 

Det gør de gennem den slags aktivisme, som er velkendt for gruppen af nutidens ældre som de børn og unge af 1960’ernes anti-autoritære bevægelser, de er: Ungdoms-, kvinde-, studenterbevægelsen.

 

Herhjemme taler vi mest om ældre som en belastning af sundhedssystemet og kommunernes økonomi eller om den systematiske diskrimination af mennesker over 50, der beviseligt finder sted på arbejdsmarkedet. Altså ældre som et problem.

 

Det er lidt paradoksalt, fordi vi, der er eller bliver ældre i disse år, har bedre uddannelse, helbred og økonomi end generationerne før os og dermed udsigt til at leve længere og bedre end nogensinde tidligere i menneskehedens historie.

 

Spørgsmålet er, hvad vi vil bruge den nye, lange livsfase inden alderdommen til?

At elske alt på jorden, som Suzanne Brøgger, eller kæmpe for at forandre verden til det bedre som de amerikanske ældre i Third Act-bevægelsen?

 

Måske man bedst viser sin kærlighed til livet ved at bidrage til en bedre fremtid for dem, vi har lånt Jorden af?

Begyndelser

I sin seneste bog, Hul igennem. Verdslig visdom og ærefrygtens gåsehud (2023), taler Tor Nørretranders om et ældreoprør, hvor unge og ældre skaber alliancer, bygger broer og kæmper sammen for fremtiden og vores fortsatte eksistens som art. Som er truet af vores nuværende adfærd som art.


I 2050 vil der være flere danskere over 60 år end under 15.

Hvordan kan det blive en berigelse og ikke en byrde både for samfundet og for den enkelte? 

 

Det kan det, hvis vi ser ældreskabet som et nyt mulighedernes land, hvor mennesker af alder – ligesom andre ’ressourcer’, vi har betragtet som ubrugelige – begynder at blive set på med nysgerrige og interesserede øjne, måske først og fremmest af os selv:

 

Hvem er vi? 
Hvad kan vi? 
Hvad vil vi? 

Hvad er vores helt særlige rolle som ældre i livets store og fantastiske fortælling – netop nu i disse sære og svære tider?

 

Hvad er vores evolutionære formål? Det vi – med vores helt unikke livserfaringer, interesser og talenter – kan give tilbage til den verden, der har holdt og næret os gennem et langt liv.

 

Hvordan kan vi arbejde sammen med hinanden, de unge, de mange bevægelser om at bevæge verden i en anden, bedre, kærligere retning?

 

Det er vigtige spørgsmål, som kalder på svar, og hvem er bedre til at give dem end os, grænselandets rejsende?

Vi er generationer af forældreløse. Vi har ingen at læne os op ad. Vi har brug for vise ældre.

 
Laura Storm, Regenerators,
Udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum

Inspiration

Her er et udpluk af litteratur, forskning og film om ældreskabet og det nye, lange liv, som du kan gå på opdagelse i.

Modern Elder Academy

Modern Elder Academy er en ‘midtlivs-visdomsskole’ i Baja, Mexico, hvor mennesker mødes for at navigere gennem midtlivet sammen; en livsfase, som ikke er en krise, men et kald og en mulighed for at redefinere sig selv og tage hul på et nyt kapitel af sit liv. 

Kvindelig urkraft og visdom

Sharon Blackies ‘Hagitude’ demonterer de myter om kvinden efter klimakteriet, som vores kultur har skabt, og genintroducerer en række før-patriarkalske arketyper af ældre kvinder – den ene mere kraftfuld end den anden: Væversken, naturens beskytter, fe-gudmoren, sandsigersken, den vise – og den farlige –  gamle kvinde.

Landkort over det lange liv

100 års livet er her – men er vi klar til det?

Nej, konkluderer forskere fra Center for Longivity på Stanford University. Vi har fået 30 ekstra år at leve i, men vi har føjet dem til alderdommen, og det fungerer ikke. Vi skal skrive et nyt manuskript for det lange liv.