Siden efteråret 2021 har vi inviteret til regenerativ online-læseklub den første mandage i hver måned i vinterhalvåret. Nu holder vi en pause og tester andre måder at mødes om det, vi har på hjerte for nutid og fremtid, natur og mennesker.
Nedenfor kan du læse om de bøger, vi havde på programmet i sæsonen 2023-24
Why are we so lost, and how can we possibly get back?
Richard Powers, forfatter og Pulitzer Prize vinder med romanen The Overstory (2018)
Vi mødes 8. januar, 5. februar og 4. marts kl. 20-21.30.
På møderne præsenterer vi månedens bog og inviterer til samtale om nogle af de temaer, den behandler og spørgsmål, den rejser. Vi afslører næste måneds bog som afslutning på hvert møde.
Det er gratis at deltage i læseklubben, men du skal melde dig til, så vi kan sende dig link til Zoom.
Du kan deltage i ét eller flere møder, som du har tid og lyst til.
Du tilmelder dig her
Vi har valgt at åbne denne sæson med The Wayfinders – Why Ancient Visdom Matters in the Modern World af antropologen og etnobiologen Wade Davis.
Det er der to grunde til:
Vi lever i en tid og en kultur, som er faret håbløst vild, og hvor ingen kender vejen frem. Hvordan navigerer man i ukendt terræn ad veje, ingen har gået – eller sejlet – før? Det vidste de polynesiske søfarere, som længe før europæerne ‘opdagede’ Polynesien, bosatte sig på de hundredvis af små og større øer i Stillehavet.
De fandt vej ved hjælp af navigationsteknologier så avancerede, at de måske også kan hjælpe os med at finde nye og farbare veje til en fremtid for livet på vores smukke og sårbare klode.
Den anden grund er, at den regenerative tænker og skribent Sahana Chattopadyay har hentet inspiration hos Wade Davis og The Wayfinders til at udvikle et manifest for fremtidens regenerative organisationer:
“I call such organizations that dare to step off the treadmill of destruction, Wayfinders. These organizations have the power to create ‘islands of sanity’ in the midst of the madness induced by a lust for power, privilege, and profit. I believe organizations have the power to reimagine our civilizational narratives. They are communities and ecosystems — places where individuals come together to express and explore their fullest potential, and bring their deepest gifts in service to a larger Evolutionary Purpose.”
Her kommer link til artiklen Becoming Wayfinders – Building Capabilities in Liminal Times, som vi varmt kan anbefale dig at læse, hvis du interesserer dig for, hvordan vi skaber og leder fremtidens organisationer og samfund.
“Det er historien der gør forskellen. Det er historien der skjulte min menneskelighed for mig, den historie mammutjægerne fortalte om at slå, støde, voldtage, dræbe, om Helten.”
Ursula le Guin: Bæreposeteorien om fiktion
På denne anden Mandag i mørket kan du glæde dig til højtlæsning af Ursula le Guins lille fabel-agtige bog om Historiens historier:
Den om mammutjægeren, dragedræberen, Tekno-Helten og hans lineære, fremadskridende og altbesejrende rejse, og det kvindeliges ufortalte historier om beholderen, kroppen, sækken, kurven, posen og det, den gemmer på.
‘Bæreposeteorien om fiktion’ bygger bro til en historie, der på samme tid er gammel og ny: Historien om øko-heltindens rejse, den kvindelige version af Joseph Campbell’s Hero’s Journey, som af mange betragtes som universel.
Det gælder ikke Sharon Blackie, hvis bog ‘If Women Rose Rooted’ tager læseren med på en vild og poetisk rejse gennem brønde og grotter, moser og fortryllede skove på sporet af eventyrernes og myternes fortællinger om det ur-kvindelige og mod en frisættelse og genforvildning af den kvindelige natur.
Alle (køn) er velkomne, når vi sammen begiver os ud på Økoheltindens rejse for at befri kvindekraften og bringe den tilbage til en verden, der så desperat mangler den.
Sharon Blackie er en prisvindende forfatter, psykolog, mytolog. Hendes forfatterskab og foredragsvirksomhed fokuserer på at ny-skabe kvinders historier og på relevansen af myter, eventyr og folkelige traditioner for de personlige, kulturelle og miljømæssige problemer, vi står over for i dag.
”Give a little, get a little, like a frindship
Give a little, get a little, with your partner
Give a little, get a little, as we circle.
That’s the gifting way.”
Julen er gavernes, familiens og samhørighedens tid.
4. december i årets sidste Mandage i mørket udforsker vi temaet kinship som handler om samhørigheden med alt det, vi er beslægtet med. Noget vi i vores kultur fejrer ved særlige lejligheder, men som ikke længere er en del af vores hverdagsliv.
I bogen ‘Restoring the Kinship Worldview’ giver Wahinkpe Topa og Darcia Narvaez ordet til 28 stemmer fra oprindelige folk, som kan lære os, hvordan vi kan genetablere vores rødder og genoprette relationen til den jord, som er alt livs ophav.
For kinship-begrebet beskriver ikke alene det familiemæssige slægtsskab, men slægtskabet til alt det, der forbinder os til os selv, hinanden, naturen og den åndelige verden.
‘Restoring the Kinship Worldview’ bidrager som sæsonens to første bøger, The Wayfinders’ og ‘If Women Rose Rooted’ til at belyse og måske besvare det spørgsmål, forfatteren Richard Powers stiller ovenfor: Why are we so lost, and how can we possibly get back?
“Don’t be hurtful, don’t be careless, they are creatures too.
“Weeds” or flowers, trees or prairie, they’re full of life like you.
Ask permission, then you listen to the answer passed;
If it’s a yes you take a little, not the first or last.”
Det indledende og afsluttende citat er uddrag af en børnesang skrevet af Darica Narveaez, den ene af bogens forfattere.
“We’re just as nuts as everybody else right now, which is something you need to know in case you’ve come to this yarn seeking a bit of imperial nostalgia through feel-good Indigenous wisdom. You are not going to find your way through this mess in drum circles and sweat lodges, or any other weird co-opted bits and pieces of native culture that enable spiritual bypass – chanting and vision-questing and tripping balls to avoid the hard feeling that come with being authentically grounded in your shitty context.
We have to look past the sexy and inspiring stuff and step up to our fear and uncertainty, before we panic and turn into a seething mosh-pit of fast zombies.”
Sådan grundigt advaret midtvejs i Tyson Yunkaportas ‘Right Story, Wrong Story’ om, hvad bogen ikke er og ikke tilbyder, må det være på sin plads at forsøge at fortælle, hvad den er:
En ikke-lineær og uforudsigelig kanofart i form af fortællinger og samtaler, yarns, som slynger sig langs floder og gennem landskaber i den australske bush for at ende der, hvor historien og Tyson Yunkaportas tusind tanker, indfald, jokes og dybe traditionelle og akademiske viden om rigtige og forkerte historier fører den hen – for så at tage nye og uventede drejninger og fortsætte dybere ind i landskabet…..
Rigtige historier kan hele, og forkerte historier kan slå ihjel. Derfor er det så vigtigt at kende forskellen, og det kan være svært, for rigtige historier kan være forkerte, og forkerte historier kan være rigtige. Det handler om det sted, de kommer fra.
Kom og hør en stemme fortælle nye og gamle historier, som du aldrig har hørt historier fortalt før, når vi mødes i mørket mandag den 8. januar 2024.
Hvis du ikke kan vente så længe, kan du møde Tyson Yunkaporta her i en samtale med Daniel Christian Wahl.
At malke en ko, mens man ser ind i dens blide, brune øjne.
At slagte et får og samle dens varme, røde blod i en skål til blodpandekager. At dyrke jorden med tidligere tiders fysisk krævende metoder og redskaber.
Sofie Isager Ahls ‘Regeneration. Gensidigt helende praksisser i en ny jordbrugsbevægelse’, er et stilfærdigt insisterende bidrag til undersøgelsen af, hvordan vi kommer tilbage – eller frem – til et liv i bedre balance med naturen, livsprocesserne, os selv og hinanden.
For de unge bønder, bogen følger, er regeneration både en betegnelse for en ny jordbrugspraksis og for en stræben efter at skabe et meningsfuldt liv. En stræben, der opstår i uoverensstemmelsen mellem det, man gør, og det der føles som nødvendigt at gøre.
Hvis du er trådt ind i det nye år med en følelse af, at noget er galt og må ændres, men ikke ved hvordan, er netop den følelse et vigtigt pejlemærke, en vejviser ud af meningsløsheden og ubehaget. Lyt til den. Lugt den. Smag den. Føl den. Dyrk den.
“Følsomheden er noget, man har et ansvar for at vedblive at kultivere, og som det er betydningsfuldt, at man også overleverer til de næste generationer,” insisterer Sofie Isager Ahl.
Vejen videre består af eksperimenter, at afprøve nye strategier, samtidig med at man stiller sig selv kritiske spørgsmål:
Er jeg på vej i den rigtige retning?
Er den skabelse, der sker på vej i en retning, der er givende for livet?
Svaret kommer i de små og store øjeblikke, hvor man begejstres.
Mandage i mørket går begejstret de unge regenerative bønder i bedene 5. februar kl. 20-21.30. Vi håber, du har lyst til at gå med.
I sæsons sidste udgave af Mandage i mørket 4. marts tager vi forskud på de grønne glæder, der venter derude i foråret og sommeren.
Foråret er en tid af overflod, og det smitter af på læseklubben, som ikke kan nøjes med én, men må præsentere to bøger, der inviterer på eventyr og oplevelser i naturen:
Den ene er højskolelæreren og biologen Nikolaj Voldum Ahlburgs Naturdannelse året rundt, som er en opfølgning på hans og Line Becks fine introduktion til naturdannelse i bogen af samme navn fra 2021.
Sprængfyldt med inspiration til og fotos af, hvordan man kan skabe og forstærke naturoplevelser gennem æstetiske processer i naturen som leransigter på træer, naturen set gennem billedrammer og kompositioner af lydbilleder – og af forfatterens refleksioner over de unge højskoleelevers reaktioner og voksende indsigter i sig selv og naturen i højskoleårets og naturdannelsens løb.
Den anden er kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjallands Almanak – en bevægelse gennem årets landskaber, som netop er udkommet på Informations Forlag.
Politikens kalder i sin anmeldelse bogen for en intim håndbog for tænksomme naturentusiaster – og sådan nogle er vi, der mødes i Mandage i mørket.
Bogen er fuld at ideer til at udvikle nærheden i sin naturrelation, og så byder den på nye ord, som vi ikke kan vente med at indoptage i vores ordbog fra den fremtid, vi ønsker at leve i:
Vinterånd, vårhunger, æblelængsel, måneurt, pollenord, vindstier og træhud.
Vi svarer med: Forventningsfryd.
Human by Nature 2024