Livsvandring solo

En eventyrlig rejse i naturen for dig,
der længes efter mere mening, dybde og glæde i dit liv

Forandring i naturen - naturen i forandring

Mærker du en længsel, en indre uro eller ubalance? Som om noget i dig eller dine omgivelser har ændret sig, måske bare en lille smule, men alligevel mærkbart og insisterende - som en sten i skoen, en hvisken eller et råb om forandring, du ikke længere kan overhøre?

Det er livet, der kalder.

Du er natur

Til alle tider og i alle kulturer har mennesker søgt indsigt og vejledning gennem ophold i naturen.

 

Typisk i overgangssituationer eller livskriser, hvor det kompas, man hidtil har navigeret efter, er holdt op med at virke. Man føler sig ude af kurs. Retningsløs. Hjemløs. Lost.

 

Psykologen Clara Graves kalder det ‘dissonans’ – en mislyd i livet, et rystet spejl, et behov for ny indsigt, som kræver mod og handling.

 

I Joseph Campbells ‘Hero’s Journey’ er dissonansen eller krisen et kald til at fortsætte den rejse gennem livet, som alle mennesker er på fra fødsel til død.

 

Hvis du følger kaldet, vil du mistet fodfæstet for en stund. Hvis du ignorerer det, mister du dig selv.

 

Et Nature Quest, Vision Quest eller Rite of Passage, som det også kaldes, er altså ikke en almindelig vandretur. Det er en indre rejse, hvor målet er personlig transformation.  At komme hjem som en anden, forandret og fornyet.

 

Nederst på siden kan du gå på opdagelse i noget af den viden og inspiration om Nature Quests, som Livsvandringen bygger på.

Fire skridt mod fremtiden

Denne livsvandring består af fire trin, som er tilrettelagt, så de kan forenes med dit arbejds- og øvrige liv:

 

  1. Rejsen begynder. Præsentation og introduktion (Zoom)

Du møder dine guider og rejsekammerater. Sammen henter vi inspiration til livsvandringen i litteratur, film, nordisk mytologi og oprindelige folks traditioner og visdom.

 

2. Rejseforberedelse (Zoom)

 

Du får hjælp til at sætte den intention, som skal guide dig på din livsvandring og råd og vejledning til, hvordan du kan forberede dig til vandringen, og hvad du skal have med på rejsen.

 

 3. Livsvandring – solo i naturen

 

Du gennemfører vandringen et selvvalgt sted i naturen guidet af din intention og af spørgsmål og øvelser, som du får med på turen.

 

Du vælger selv, om din livsvandring skal vare hele weekenden med overnatning i naturen, eller en af dagene.

 

Uanset hvornår på dagen du begynder vandringen, anbefaler vi, at den varer mindst 4 timer, og at du bliver ude til efter solnedgang.

 

4. Rejsen slutter. Deling af oplevelser og integration af indsigter (Zoom)

 

Vi mødes og udveksler oplevelser. Dyb lytning og spørgsmål fra hjertet vil hjælpe dig til at integrere nye indsigter i dit liv, så de bliver skridt mod den fremtid, du ønsker. 

Nicklas Mørk og Anne Weber Carlsen er guider af Livsvandringen. Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nicklas Mørk

Nicklas er cand. mag i anvendt filosofi med speciale i bæredygtighed. Han arbejder med bæredygtighed,  hvor mennesket og naturens sammenspil, velvære og sundhed er i fokus.

 

Anne Weber Carlsen

Anne er medstifter af konsulentfællesskabet Human by Nature, hvor hun arbejder med naturfacilitering og regenerativ ledelse & organisationsudvikling.

Praktisk information

Tid og sted

Rejsen begynder (Zoom)
18. oktober 2023 kl. 19.30-21.30

Rejseforberedelser (Zoom)
25. oktober kl. 19.30-21.00

Livsvandring i naturen (selvvalgt sted)
28.-29. oktober 2023

Rejsen slutter (Zoom)
1. november 2023 kl. 19.30-21.30

Pris og tilmelding

Vi starter nye livsvandringer i 2024. Datoer følger snarest.

Hvis du er interesseret i en individuel Livsvandring, er du velkommen til at kontakte os.