Re:Generationsvandring

En vandring gennem fortid og nutid mod den fremtid,
vi skal skabe sammen - på tværs af generationer

Selvom mange siger, at fremtiden ligger i børnenes hænder,
ligger den reelt i relationen mellem generationerne.

Nora Bateson, filmskaber og forfatter
Det Internationale Bateson Institut

Byg generationsbroer
til fremtiden

Hvis vi skal gøre os håb om at forstå, hvad der sker i og omkring os, har vi brug for at lære sammen på tværs af generationer.

Verden er vildere, end de fleste af os, der lever nu, nogensinde har oplevet: Klimaforandringer, krig, inflation og andre kriser påvirker vores samfund, liv og fremtid på måder, ingen af os kan forudse eller overskue konsekvenserne af. Slet ikke alene.

 

På denne vandring mødes vi på tværs af generationer for sammen at finde svar på nogle af de helt store spørgsmål, som mennesker til alle tider har stillet sig selv:

 

Hvor kommer vi fra?
Hvad er meningen med livet?
Hvad sker der, når vi dør?

 

De forskellige generationers livserfaringer giver en mangfoldighed af perspektiver på disse universelle spørgsmål og på de store og alvorlige beslutninger, vi skal træffe i vores nutid – på fremtidens vegne.

 

Samtalerne bringer os tættere sammen, bygger relationer og sår frø til handlinger for fremtiden, mens vi deler vores historier, tanker, spørgsmål, tvivl, drømme og håb.

 

Kom og oplev, hvad der sker, når vi åbner os for det og for hinanden.

Hvorfor Re:Generationsvandring?

At regenerere betyder at genoprette, opbygge, genskabe, hele.

Regeneration er en biologisk proces i naturen og en voksende bevægelse blandt mennesker på tværs af politisk tilhørsforhold og generationer, der arbejder for en fremtid, hvor både mennesker og (anden) natur kan trives og blomstre.

Denne vandring er en regenerativ handling født af intentionen om at skabe og styrke relationer mellem generationer.

Om vandringen

Vi vandrer ca. 5 km gennem smuk natur. Vi tager os god tid og holder pauser undervejs, så alle kan være med.

Ruten er inddelt i etaper med hver sit spørgsmål, som drøftes med forskellige samtalepartnere.
Ved afslutningen af hver etape deler vi noget af det, der har gjort indtryk på os i samtalerne.

Undervejs opstår der særlige generationsmøder, der rækker ud over de generationer, som vandrer sammen. Disse møder med generationerne, der kom før os, og generationerne der vil komme efter, kan få vidtrækkende følger for den enkelte og for fremtiden.

Vandringen er et tilbud til virksomheder, organisationer og andre fællesskaber, der ønsker at styrke relationen mellem generationerne - for fremtidens skyld.

Lokation og varighed aftales nærmere, men I skal afsætte mindst tre timer til vandringen.

Hvad kan du opleve?

“Human by Nature har en fantastisk måde at forene natur og møde med nye mennesker!


Det var dejligt at komme ind på samtaleemner, der ikke
ligger til højrebenet i den travle hverdag.


Jeg fandt en dyb ro og afslappelse på denne tur.
De varmeste anbefalinger herfra.”


Ellen, jurastuderende, 21 år

“Naturen og den dygtige facilitering skabte et sikkert rum for refleksion over temaet forbundethed.

At deltage og komme hjem er som at opleve Benny Andersens ord:

Jeg sænker min kikkert og ser, at alle de adskilte dele hænger sammen som et hele, der kan blive til meget mer.

Jes, agil coach, 53 år

Dine guider

Nicklas Mørk (født 1997) og Anne Weber Carlsen (født 1959) har udviklet denne vandring og guider den i fællesskab overalt i landet, hvor mennesker ønsker at skabe fremtid sammen.

Kontakt Human by Nature for en samtale om, hvordan vi kan gennemføre en Re:Generationsvandring i din kommune, virksomhed, fagforening eller på din uddannelsesinstitution.

Nicklas Mørk (f. 1997)

Nicklas er cand. mag i anvendt filosofi med speciale i bæredygtighed. Han arbejder med bæredygtighed,  hvor mennesket og naturens sammenspil, velvære og sundhed er i fokus.

Han bor på naturskønne Als med sin kæreste, hundehvalp, hest og kaniner og uddanner sig inden for regenerativ ledelse.

Anne Weber Carlsen (f. 1959)

Anne er stifter af konsulentvirksomheden Facilitator og medstifter af konsulentfællesskabet Human by Nature, hvor hun arbejder med naturfacilitering, regenerativ ledelse og organisatorisk rewilding.

Hun har en baggrund som cand.mag. og journalist, er mor til tre og mormor til fem.