Kultur og karriere

Fortidens lys på fremtiden

Åben dag

Brug en aften på at arbejde med gode og relevante spørgsmål om din fremtid

Vi besøger Moesgaard Museum og bruger vores fælles fortid til at lede efter svaret på din fremtid. Du får anledning til at zoome helt ind på din egen karriere og spørge dig selv, hvad der er eller skal være fremtiden i dit arbejdsliv.

Ser du ind i fremtiden? Ser du langt nok ind i fremtiden, og tør du drømme og sætte stærke, smukke og drømmende mål? Hvad længes du efter? For dig selv, for din karriere, for samfundet og for planeten. Denne aften arbejder vi med udgangspunkt i en række spørgsmål, der fører dig gennem udstillingerne på Moesgaard Museum. Du får mulighed for at overveje netop dine udfordringer, dine ønsker og koble det med sparring med andre deltagere, så dagen forbliver relevant og en, du kan omsætte til handling i din egen praksis. Vi besøger Moesgaard Museum og bruger vores fælles fortid til at lede efter svaret på din fremtid. Du får anledning til at zoome helt ind på din egen karriere og spørge dig selv, hvad der er eller skal være fremtiden i dit arbejdsliv.

Om forløbet

Aftenen på Moesgaard Museum er for dig, der er midt i livet og stiller dig spørgsmålet:

“Er jeg det rette sted i min karriere?”

I løbet af eventet bliver du guidet igennem nogle af museets udstillinger med fokus på at blive klogere på din karriere. Det er således ikke en almindelig tur i Moesgaards udstillinger, men en oplevelse der er tilrettelagt med specifikt med dette fokus og med netop din refleksion i tankerne. Ønsker du at se udstillingerne, er der mulighed for at gå igennem udstillingerne på egen hånd efter forløbet.

Med denne workshop bliver du klogere på, hvilke ønsker, udformninger og målsætninger, du har for dig selv, for virksomheden, for verden, og for fremtiden.

Program



Velkomst
Sandwich i cafeen

Udstillingerne som refleksionsrum, rammesætter, udtryk, og perspektiv

Spørgsmål, refleksion og sparring en-og-en

Taget: Beslutning

Afslutning og kaffe i cafeen

Hellere et lukket hold for jer og med jeres fokus?



Det er muligt at købe dagen ind til netop din gruppe. Du er også velkommen til at kontakte os for at forespørge på at tilrette fokus, så det afspejler, det I allerhelst vil have sat lys på. Kontakt Thea for en drøftelse af mulighederne.
Der vil det også være muligt at udvide med flere tilbud:

- Feltarbejde i din virksomhed, så blinde vinkler samles op og indgår i processen,
- Sparringsforløb over tid - Strukturer - infrastruktur og rum: hvordan understøtter jeres strukturer jeres arbejde, og hvordan modarbejder de, hvad I vil?
- På tværs? Vi arbejder med teams, sektioner eller roller på tværs i organisationen, såsom mellemledere, og giver luft og stemme til de fælles erfaringer og behov, - Kurs- og kulturændringer: hvordan griber vi det an her hos os?

Dine guider

Thea Skaanes, Kim Gibhart Christensen og Anne Weber Carlsen er dine guider.
Du er meget velkommen til at sende Thea en mail, hvis du har spørgsmål om workshoppen eller hvordan vi laver et konsulentforløb

Thea Skaanes

Thea er antropolog, der elsker at gå på opdagelse i jeres økosystem. Hun har et godt blik for flow, dynamikker og roller.

Med baggrund som museumsinspektør har hun sans for den materielle kultur, vi omgiver os med, og hun er vant til at omsætte kompleks viden i konkrete udtryk. Hun har over 10 års forskning indenfor indfødte folks religion, rituel praksis og kortlægning af verdensforståelse. Hun er internationalt ledende forsker inden for hadza religion og hadzaernes materielle kultur.

Kontakt Thea, hvis du vil vide mere om organisationskultur, overgangsfaser, storytelling, fremtidsteknologier, pathways og mulige forskningssamarbejder.
_MLN5305 lysere

Kim Gibhart Christensen

Kim er uddannet Cand Merc i International Business. Han fandt tidligt i sit arbejdsliv ud af, at det er vanskeligt at lede andre, hvis man ikke kan lede sig selv. 

 

Det startede en bevidst rejse i livet, der handler om at lytte indad, undersøge menneskers blinde vikler og finde ud af, hvorfor mange har modstand mod forandring, men også at opdage menneskers medfødte sundhed og livskraft.

 

Kontakt Kim, hvis du er interesseret i indre bæredygtighed, indre lederskab, udvikling af individuel- og organisatorisk resiliens, regenerativ lederudvikling, mentorordning, karriereudvikling med fokus på livsglæde og motivation og State-of-Mind Lederskab.

Anne Weber Carlsen

Anne er professionel facilitator med en brændende interesse for samarbejde, fællesskaber og relationer mellem mennesker.

Hun er cand. mag., Stifinder og Warrior for the Human Spirit med
+ 30 års erfaring som konsulent, underviser og leder, nu på opdagelsesrejse i livet, naturen og rollen som økosystemisk facilitator i Human by Nature.

Kontakt Anne, hvis du vil vide mere om regenerativ ledelse, rewilding af organisationer, økosystemisk facilitering, læringsrejser og facilitering af livsovergange i naturen.

Praktiske informationer

Tid

Onsdag aften fra kl. 17-20

Pris

Kr. 895,- inkl. entre, sandwich, en sodavand og kaffe/te i museets cafe.

Kontakt Thea for spørgsmål.

Medbring

En personligt udvalgt sten, der repræsenterer det sted, du befinder dig i din karriere, og de udfordringer, muligheder og måske dilemmaer, du står i.


Godt fodtøj og i øvrigt påklædning efter vejret. 


Giv besked om evt. fødevare-behov ved tilmelding.

Mødested

Moesgaard Museum

 

Vi tager i mod jer i receptionen.

 

Adressen er:

Moesgaard Alle 15,

8270 Højbjerg

Transport

Vi opfordrer til fælleskørsel eller brug af offentlig transport.


Parkering:

Det er muligt at parkere med bil ved museet.


Offentlig transport:

Bus 18 går til Moesgaard Museum. Søg muligheder ved hjælp af Rejseplanen.