Indre Bæredygtighed

Vejen til indre ro, klarhed, energi og livsglæde

Gruppeforløb - Start: Foråret 2022

Det Gode Liv

Har du nogensinde tænkt over, hvad Det Gode Liv er for dig? Det er nemlig helt individuelt. Dog er der flere ting, der går igen hos de fleste mennesker: Indre ro, livsglæde, energi, lethed og overskud.

Dette 2-dages forløb er for dig, der oplever at have svært ved at finde indre ro. Måske er der styr på alle de ydre ting: Familie, børn, arbejde, hus, venner og fritidsaktiviteter, men det er alligevel som om, der mangler en følelse af livsglæde, energi og indre ro.

Vi går ud i naturen, som emmer af vitalitet, ro og energi. Her vil vi lade os inspirere af den ydre natur til at arbejde med vores indre natur. Vi vil bl.a. erfare at vores indre vejr skifter på samme måde som det ydre vejr, at hvor der er energi og vitalitet vil der være vækst og at vi, som naturen, fungerer perfekt, når vi ikke bærer på byrden af, at der er sket, eller hvad der kommer til at ske.

Om forløbet

Dag 1

Vi mødes et naturskønt sted, hvor vi starter med at sætte rammerne for de to dage. Efterfølgende begiver vi os ud i naturen med indlagte opmærksomhedspunkter. Undervejs vil der være en blanding af guidede samtaler, fokuseret stilhed, øvelser og hyggeligt samvær.

Vi laver sund mad over bål og lader senere natten komme os i møde.

Natten tilbringes i naturen, hvor vi kan mærke både et indre og ydre skifte.

Dag 2

Efter en dag og en nat tæt på naturen, vil vi mærke en indre forskel, som vi vil stille nærmere ind på og bruge som afsæt til at sætte nogle nye prioriteringer for os selv. Hvad er vigtigt at tage med herfra, når vi mærker ind med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje?

"The answer, my friend, is blowing in the wind"

Udover

Vi følger op på dagene med 2 individuelle coaching samtaler, hvor vi sørger for, at udbyttet fra turen bliver fastholdt og prioriteret i din nye hverdag.

Praktiske informationer

Tid

Vi mødes fredag morgen kl. 10 og slutter lørdag, sidst på eftermiddagen.

Mødested

Et naturskønt sted i Østjylland

Pris

Kr. 2.500,-


Vi sørger for maden, som vil passe til omgivelserne.

Overnatning foregår i naturen (shelters, telt, og lign.)

Kontakt Kim for spørgsmål.

Kørsel

Vi opfordrer til fælleskørsel, så skriv gerne, når du tilmelder dig, om du har brug for kørelejlighed.

Medbring

Praktisk påklædning og fodtøj efter vejret. En rygsæk med lidt skiftetøj, badetøj, håndklæde og toilettaske.